Min historiske slægtsroman, Johannes Arv, fortæller om otte fattige kvinder i samme slægt gennem 200 år. Johannes slægt minder meget om min, med formødre, der levede i den mest brutale tid, hvor kvinder ingen rettigheder havde, alt hvad der var deres var ejet af mænd - ægtemænd, kirkens mænd, sognets mænd, herremænd. Og så de mænd, der forgreb sig på dem og tog det eneste, der var helt deres eget: deres liv, deres håb, deres fremtid. Disse, vores formødre overlevede på en indre styrke og i Johannes tilfælde med en fandenivoldskhed, der ikke altid var lige køn eller tålte dagens lys.
De løgne og fortielser de overlevede på, gjorde dem hårdføre. Men selv om de ofte måtte betale den højeste pris for det at være kvinde, med udstødelse og ubærlig skam, så skabte de liv og det er de liv, Johanne kommer af. Johanne nægter dem deres skamfulde tavshed og helmer ikke, før hun som voksen endelig er nået helt ind i kernen på deres hemmeligheder. Endelig kan hun slippe for den arv, hun aldrig har bedt om at få.

Mine foredrag om Johannes Arv og vores formødres grumme livsbetingelser, tænder en gnist i meningsfulde og åbenhjertige samtaler hos publikum bagefter. 

Romanen rammer lige ind i tiden, hvor vi taler om skam, uforløst sorg og nedarvede traumer. Her på den livskraftige måde!